april 30

Overspringshandlinger

Læs ikke det nederste, (det under linjen). Jeg har skrevet  min hidtil bedste løsning på overspringshandlinger først:

Ved et tilfælde opdagede jeg, at jeg sprang over og over i meget lang tid. Det blev værre fordi jeg også begyndte at springe andre vigtige aktiviteter over. Ikke kun den først tekst, men også den næste, og den… . Jeg blev lidt panikslagen, og skulle jeg gøre noget af betydning  registrerede jeg at hjernen pr. automatik søgte med det perifere syn efter noget, der kunne aflade min målrettethed. Nu havde disse overspringshandlinger bredt sig. Ved et tilfælde begyndte jeg da at arbejde useriøst med den 1. tekst, jeg havde sprunget over i lang tid, og som jeg nærmest havde opgivet. Den fik fokus. Inden for et par dage, var mine overspringshandling blevet til et behageligt ritual. Jeg arbejdede pludselig afslappet og målrettet med den 1. tekst som jeg havde sprunget over længe, så slap jeg for at tænke på de andre tekster. Arbejdet blev dybt relevant for en den 1. arbejdsopgave. Med andre ord. Overspringshandlingen til det ene emne var et spring der skabte flow i det andet emne.

Måske kan man sige, at overspringshandlingens kraft er et bevidst uudnyttet potentiale. Overspingshandlingen er ikke et nødvendigt onde men et arbejdsredskab til at skabe flow :-)

Nu kan du godt læse nedenstående som nærmest gør overspringhandlinger til noget ondt, der skal skæres væk.

 

 


 

En engelske blog PsyBlog, der formidler psykologisk forskning om 10 foolproof (idiotsikre!) tips til at undgå overspringshandlinger:

1. Læg let ud
Begynd med det letteste, noget der virker overkommeligt. Når du først er i gang, skabes der momentum, og så bliver det lettere at gå i gang med det, der er fra start af så svært ud. Zeigarnik-effekten ligger til grund for dette psykologiske fænomen: Når en opgave påbegyndes, tages den ind i hjernens hukommelse, og der bliver den, indtil den er løst. Og en opgave, der ikke er påbegyndt, kommer jo ikke ind i hukommelsen.

2. Begynd med hvad-som-helst
Udfordringen ved læg-let-ud er, at det kan være vanskeligt at vide, hvor du skal starte: Der er måske flere lette dele, eller det kan være vanskeligt at vide, hvad der skal gøres, og hvad der ikke skal gøres.

Planlægning kan hjælpe. Men planlægning kan også blive en fælde. For meget planlægning – og for lidt konkret arbejde – er en anden form for overspringshandling.

Rådet om begynd med hvad-som-helst er en måde, kreative og kunstnere altid har arbejdet efter. Du kommer muligvis ikke til at bruge det, du begynder med at lave, men det får dig i gang!

3. Pas på med undskyldningerne
Alle mulige slags undskyldninger ligger parat på tungen. Vær bevidst om, at disse vil komme væltende i stort omfang. Her er nogle af de undskyldninger, som psykologer har oplevet, folk bruger overfor sig selv:

• Jeg er ikke rigtig i humør til det lige nu.

• Jeg arbejder bedre under tidspres.

• Jeg kan bare gøre det lige inden deadline.

• Jeg har det dårligt.

• Jeg venter på det helt rigtige tidspunkt.

Jeg kender godt nogle af disse undskyldninger – gør du også?

Dette 3. tip udvikler en bevidsthed om disse undskyldninger. Vær bevidst om alt, der formuleres som en undskyldning og kald det det. Det er naturligt – men det vil altså også forhindre dig i at få noget gjort.

4. Værdsæt udbyttet
En væsentlig årsag til, at overspringshandlinger forekommer, er, at de fleste ikke sætter nok pris på det, de får ud af at løse opgaven. Hvis vi er lidt ligeglade, så er vi ikke motiverede.

På andre tidspunkter vil det, vi opnår, ikke engang være rart, eller hvis vi har modvilje mod det, så skal vi være super-motiverede for at gøre det. Rengøring kan for nogle være et eksempel på dette. Værdien af denne opgave kan forøges ved at gøre det til en leg, sætte en tidsmæssig begrænsning – eller andre ualmindelige omstændigheder.

For alle opgaver gælder det, at hvis du fokuserer på, hvorfor de er vigtige og forsøger at værdsætte resultatet, så vil din psyke hjælpe dig af med den manglende motivation.

En anden måde, du tankemæssigt kan forøge værdien af at få opgave løst, er at tænke på de omkostninger, det vil have ikke at få det gjort. Får det opgaven til at virke mere værdifuld?

5. Overspringerens personlighed
Nogle mennesker er bare født med en hang til at udsætte tingene. De er nemme at distrahere, impulsive og med en lav selvkontrol (har du læst med så langt?).

Den dårlige nyhed er, at du ikke kan ændre din personlighed (ikke så meget i hvert fald).

Den gode nyhed er, at du kan ændre dit miljø. Du kan søge et miljø, hvor der er færre distraktioner, fristelser og alle de rigtige underbyggende signaler. Overspring kommer ofte, når du har behov for at stoppe op og tænke – så hav alt det ved hånden, som du har brug for, og gem dig lidt af vejen.

I jo større udstrækning du har en overspringers personlighed, i jo større omfang har du brug for, at miljøet understøtter, at du får tingene gjort.

6. Gå i gang (Just do it!)
Hvis du forventer, at et projekt bliver vanskeligt eller svært at afslutte, så er der større sandsynlighed for at lave overspringshandlinger.

Men der er kun én troværdig måde at forøge forventningerne om succes på, og det er ved at opleve succes. Men, hvis du ikke begynder, oplever du heller ikke succes. Det er lidt af et uløseligt dilemma. Woody Allen har sagt: ”80 % succes er at møde op.”

Man må i det mindste gå i gang for at finde ud af, om man kan – eller ikke kan – gøre det.

7. Vær konkret
Der er 2 måder at tænke på en opgave:

Abstrakt: Ville det ikke være fantastisk at skrive en sang, der udtrykker, hvad du føler om verdenssituationen lige nu?
Konkret: Hvad skal der stå i første linje?

Når du begynder på en opgave, er det bedre at tænke over nogle konkrete trin, som du skal tage, frem for abstrakte mål og idéer.

At tænke konkret, vil kunne hjælpe dig i gang. Her kan du læse mere om de forsøg, der ligger bag dette tip.

8. Stol ikke på hukommelsen
Nogle gange er overspringshandlinger reelt ikke tilsigtede, men mere hukommelsesfejl.

De fleste løsninger på dette problem er en variation over: Skriv det ned.

Det betyder ikke så meget, hvordan du laver dine lister, eller hvordan du registrerer påmindelserne. Bare du ikke vælger at stole på din hukommelse.

9. Undgå at tænke for meget!
Selv det mest selvsikre menneske vil møde tvivl. Uheldigvis udløser tvivl overspringshandlinger. Her er et lille tip til at komme uden om tvivlen: Prøv at tvivle på din tvivl. En nem måde til at gøre det, er at ryste på hovedet, når du tænker disse negative tanker. Du kan læse mere om de undersøgelser, der ligger til grund for dette tip.

Der er andre former af for-meget-tænkning, som også kan være uhensigtsmæssig:

• Alt- eller intet-tænkning
• Uoverkommelige høje standarder
• Katastrofetænkning (at tænke, at alt vil blive en katastrofe)

Det kan være nyttigt at være bevidst om, hvornår du spilder tankemæssig energi i stedet for at komme videre med opgaven.

10. Tilgiv dig selv
Nogle gange er det bare for vanskeligt, tager for lang tid eller det er ikke det værd. Tilgiv dig selv. En undersøgelse har vist, at det rent faktisk kan bryde serien af overspringshandlinger, hvis du tilgiver dig selv.

Med andre ord: At tilgive dig selv for dine overspringshandlinger, får dig til at synes bedre om opgaven og fremmer, at du fremover vil prøve at løse lignende opgaver igen.

Kilde: PsyBlog